Men når vårsol i bakkane blenkte,
fekk han hug til si heimlege strand.

Det spirer på bare kvist.


Ein fin liten blome i skogen eg ser,
i granskogen diger og dryg,
og vent mellom mose og lyng han seg ter.
Han står der så liten og blyg.

Lam og Kje hører også våren til.